Bodil Odde -
forfatter og foredragsholder

"Jeg tror faktisk ikke, at alt er muligt – men jeg ved, at mere er muligt, end vi faktisk tror"

Bodil Odde -
forfatter og foredragsholder

“Jeg tror faktisk ikke, at alt er muligt – men jeg ved, at mere er muligt, end vi faktisk tror”

Om mig

Bøger

Lyden af stille ro

I romanen følger vi Miremare, der efter mange års ægteskab, indser, at hun har mistet sig selv. Da hun arver sin onkel og tantes sommerhus i Thy, rejser hun til Vestjylland, hvor hun finder roen til at reflektere over sit liv og søge sjælefred.

Udgivet på Forlaget Snepryd

Læs mere…

Picassos kys

I den psykologiske udviklingsroman følger vi kvinden Frida. Frida er spansk, født og opvokset i Ronda, og er flyttet til Danmark på grund af kærlighed. Hun er gift og har en halvvoksen søn og har en indre længsel efter at finde sig selv.

Udgivet på Forlaget Snepryd

Læs mere…



Hjertet

Engang blev Jordens skæbne næsten forseglet. Altets Hjerte var blevet stjålet, og langsomt blegnede poesi og skønhed – både for og inden i mennesket. Det ville være fatalt, hvis ikke stærke kræfter fandt vej og satte Hjertet fri. To unge mennesker, hjulpet af visdom og kærlighed, tog heldigvis kampen op – men kunne de klare deres kommende afgørende rejse, som skulle bestemme Jordens skæbne? 

Illustreret af Anna Sofie Bruun

Udgivet på Forlaget Snepryd

Læs mere…

LÆSERNE MENER

”Tak Bodil, tak fordi du har skrevet så spændende en bog og som jeg nu er nået til side 192 i… i løbet af 4 aftener, og som jeg vil ønske ikke slutter… du skriver fantastisk skønt og reflekterende… tak for det.”

Læser om “Lyden af stille ro”

”Kære Bodil. Så har jeg slugt din bog og nydt hvert et ord i den. Det er en fantastisk fortælling og jeg er virkelig rørt. Den sætter så mange indtryk og tanker i gang – og jeg savner allerede Miremare, selvom jeg lige har lagt bogen fra mig … Af hjertet tak for din indsigt i, hvad der er vigtigt i livet…”

Læser om “Lyden af stille ro”

”… Jeg har i dag fået læst din roman, Picassos Kys, færdig. Romanen har tryllebundet mig fra første til sidste side. Du har fået mig til at smile, le og græde, og ikke mindst kunne jeg spejle mig i Frida, uden at være spansk og bo i et andet land. Du får al den ros, der kan gives af mig…”

Læser om “Picassos kys”

”… Jeg glædede mig meget til at læse din bog, men er blevet helt overvældet af den: Jeg har grinet og grædt, genkendt og nydt, og jeg vil bare sige, at jeg glæder mig til at læse din næste bog…”

Læser om “Picassos kys”

Hjertet fortjener din opmærksomhed!

I SKAL simpelthen læse “Hjertet” Det er en smuk og rørende fortælling, som minder os om, hvor vigtigt det er at bevare kærlighed, håb og skønhed i en verden, hvor den let kan mistes.
Anmeldelse
En smuk og rørende fortalling. Et klassisk eventyr,med et moderne ‘touch’. De smukke illustrationer understøtter handlingen på fineste vis. Den minder
én om, hvor vigtigt det er at varne om karligheden,om håb og skønhed i en verden, hvor man let kan
miste dem.
Bogen henvender sig primært til store børn og unge fra ca. 10 år og Op. Den er desuden velegnet til højtlæsning og fælles refleksion
Bogen får 5 store stjerner

Anmelder Janni Hessellund Pedersen

Foredrag

Fra drøm til virkelighed – at tro og turde

Jeg turde, mest fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg tager i dette foredrag udgangspunkt i mit forfatterskab.

Livsværdier, passion og mod. Hvad skal der til i livet – hvad vil vi, og hvad tør vi? Hvordan holder vi fast i os selv og vores inderste værdier i et samfund, en verden, hvor støjen ofte overdøver både etik, tanker, drømme eller ønsker?

Alt det, samt tankerne bag mit forfatterskab, kommer jeg ind på.

Varighed: 1 time – 1 ½ time efter aftale. Jeg tilpasser mine foredrag til publikum.

Ønsker: Jeg modtager gerne ønsker om foredrag med en vinkel eller et tema, der passer jer.

Hjertet – på rette sted

Hvad betyder det egentligt – at have hjertet på rette sted?
Hvor er det sted, og hvad er det modsatte?
Jeg sætter fokus på vores motivation til den gode gerning, på etik, grådighedens åg og på, hvad der, efter min mening, virkelig tæller.
Livsværdier, relationer og mod. Mod til at se igennem omverdens støj, opdage skønheden og poesien omkring os.
Dette og meget mere fortæller jeg om  med udgangspunkt i mit eventyr “Hjertet”

Varighed: 1 time – 1 ½ time efter aftale. Jeg tilpasser mine foredrag til publikum.

Målgruppe: Foredraget tilpasser jeg publikum.
Dvs. at min målgruppe er både børn, unge og voksne.

Kontakt

Har du noget på hjertet? Vil du booke et foredrag eller bare høre mere? Uanset hvad, glæder jeg mig til at høre fra dig.

Email

bodilodde@gmail.com

Instagram

bodilodde